Viden ned fra hylderne og ud på staldgangen - SEGES Projektsitet
Projektets formål er at øge kvægbrugernes viden og kompetencer indenfor blandt andet smittebeskyttelse, fodring, brug af Dairy Management System (DMS), ledelse, mælkekvalitet, kalvepasning og byggeri, så kvægbrugerne forbedrer deres resultater og økonomien på bedrifterne.
Dette gøres ved at formidle faglig viden og resultater inden for kvægbruget hurtigt og målrettet direkte til kvægbrugerne ved brug af de nyeste kanaler til effektiv formidling som eksempelvis Facebook, e-læring, podcasts og andre lettilgængelige online medier, hvor der er mulighed for dialog med modtagerne. Der vil også blive inddraget nuværende formidlingsplatforme som eksempelvis KvægNYT, KvægKongres, DMS Dyreregistrering og nyhedsbreve for i endnu højere grad at kunne sprede viden og information til kvægbrugerne.
Projektet vil inddrage erfaringer fra et tidligere projekt ”Videnformidling og dialog via nye kanaler”, omkring sociale medier samt lave en analyse af målgruppers medieforbrug for at sikre, at kvægbrugerne har adgang til og bruger viden, så de derved skaber bedre resultater på deres bedrifter.
En effektiv vidensformidling og implementering er forudsætningen for den høje produktivitet i dansk landbrug og en fortsat udvikling af konkurrenceevnen.
Vi forventer, at landmænd opnår bedre resultater i relation til de strategiske mål, der er lavet for Landbrug & Fødevarer, Kvæg. Det vil sige forbedret mælkeydelse (EKM) pr. ko, bedre energiudnyttelse (foder) hos mælkeproducenterne, lavere udskiftningsprocent, øget nettotilvækst af slagtekalvenes vægt, lavere antibiotikaforbrug, udryddelse af Salmonella Dublin, reduceret celletal, reduceret ko- og kalvedødelighed.
De 5 arbejdspakker:
Arbejdspakke 1 fokuserer på vidensformidling via digitale medier. Der vil indgå videoer og andre visuelle/auditive formidlingsformer, som egner sig optimalt til de digitale medier. Derudover vil arbejdspakken også gøre brug af cases og skriftlig kommunikation, for at formidle til den målgruppe, der har brug for fordybelse i emnet.
Arbejdspakke 2 fokuserer specifikt på e-læring. Udvalgte emner vil blive behandlet i e-læringsmoduler, som derved laves til undervisningsforløb med læringsmål og test af modtagernes vidensniveau. Målgruppen ser kompetenceudvikling hos sig selv og/eller sine medarbejdere, som en effektiv metode til at forbedre dyrevelfærden på bedriften.
Arbejdspakke 3 fokuserer specifikt på de væsentligste kontaktpunkter, som er målrettet kvægbrug. Dermed er de oplagte indsatsområder i forbindelse med at sikre en yderligere udbredelse af viden. Det ene kontaktpunkt er kongresser, hvor projektet i denne arbejdspakke vil gøre brug af video/livestreaming. Det andet kontaktpunkt er at anvende kvægbrugernes IT-styringsværktøj. Her vil projektet formidle viden i et lettilgængeligt format og udnytte, at IT-styringsværktøjet dagligt bliver brugt af et stort antal brugere på de danske kvægbedrifter – både ejere og medarbejdere.
Arbejdspakke 4 ser specifikt på de relevante events, hvor der er mulighed for at formidle viden til vores målgruppe af kvægbrugere og deres med-arbejdere. Det vil ske i forbindelse med deltagelse på messer og kongresser, hvor det er muligt at komme i kontakt med et større antal personer fra målgruppen samt gå i dybden med specifikke faglige områder og derved optimere kvægbrugernes og medarbejdernes kompetencer med henblik på bedre dyrevelfærd og resultater på bedrifterne. Denne arbejdspakke vil også udnytte muligheden for at deltage med faglig viden i erfa-grupper samt udnytte muligheden for at gå i dybden med emner som smittebeskyttelse, ledelse, styring af kvantum og kvalitet af foder samt dødelighed via workshops og demonstrationer.
Arbejdspakke 5 er en medie- og effektmåling, som giver svar på, hvilke medier og formidlingsformer kvægbrugeren og vedkommendes medarbejdere bruger for at tilegne sig viden og opnå bedre resultater og dyrevelfærd på deres bedrift. Målingen her vil give et stærkt fundament til de øvrige arbejdspakker, så vi sikrer den mest optimale formidling via relevante medier, og samtidig kan vurdere målgruppens tilfredshed og væsentlighed med de enkelte medier. Denne måling foretages tidligt i projektet for hele tiden at kunne tilrette formidlingsaktiviteterne og derved sikre, at viden når helt ud til kvægbrugeren. Målingen gentages igen inden projekts afslutning, for at kunne evaluere effekten af de iværksatte initiativer og aktiviteter.
I USA skelner slagteriet mellem fire forskellige niveauer af leverbylder hos slagtekalve. SEGES foreslår, at der indføres en lignende tilbagemelding i Danmark, fordi det kan vise en sammenhæng med dyrets præstationer, som man så kan handle på.
På landsplan er der langt til L&F Kvægs mål om en gennemsnitlig daglig nettotilvækst på 650 g. Men nogle producenter er i mål. Læs her, hvad de gør rigtigt.
Det meste af dagen kører vi på rutinen, og de færreste bryder sig om forandringer. Læs her, hvad der skal til for at få medarbejderne (og dig selv) til at ændre adfærd.
Flanke, ryg og hoved er der, hvor advarselslamperne først begynder at blinke. Det var læren for otte medarbejdere på kursus i at spotte tidlige tegn på sygdom hos køerne.
Fokus på sikkerhed i hverdagen er vigtig, når man arbejder på en malkekvægsbedrift. Fil-men giver gode ideer til at tage snakken om sikkerhed på en nem og sjov måde.
Årets høst rykker nærmere. Og travlhed, mennesker, store køretøjer og maskiner kan være en farlig kombination. Se hvordan du nemt og enkelt sørger for sikker færdsel på bedriften.
Tilstrækkeligt med vand af god kvalitet er vigtigt for slagtekalvens velfærd, foder-optagelse og tilvækst. Læs her hvordan du sikrer optimal vandforsyning.
Høst, mennesker og køretøjer er en farlig cocktail. Eksempler på alvorlige ulykker under høstarbejde er mange – alt for mange. Kend derfor de vigtigste råd til at undgå, at de sker.
Produktionsmetoderne for okse- og kalvekød er meget afgørende for klimabelastningen. Kød, produceret i kombination med mælkeproduktion, har markant lavere klimaaftryk end kødproduktion uden.
Kalve- og oksekød har en større klimabelastning end de fleste andre fødevarer. Produktionsmetoderne er imidlertid meget afgørende for, hvor meget CO2-eq der produceres pr. kg. I kombination med en mælkeproduktion, har kød markant lavere klimaaftryk.
En ko med høj livstidsydelse forudsætter et langt liv med en høj ydelse. Det kræver optimal pasning i alle faser. Læs her, hvordan du får hende bedst igennem de mest kritiske faser.
Et pludseligt behov for generationsskifte udgør en risiko for banken. Derfor kan det være vanskeligt at opnå finansiering uden en plan for, hvordan nye kræfter skal overtage.
Beskyttet fedt i form af mættet og calciumforsæbet fedt øger begge fedtydelsen signifikant. Virkningsmekanismen er forskellig, idet calciumforsæbet fedt øger mælkemængden, mens mættet fedt øger mælkens fedtindhold
Når koens liggetid er lavest, skyldes det ikke et mindre behov for hvile, men et større behov for tid til at æde. Hendes pressede tidsbudget må derfor ikke begrænses af uhensigtsmæssig indretning og management.
Leverbylder hos slagtekalve har flere årsager, men de opstår især pga. den intensive energirige fodring og mangel på strukturfoder. Frekvensen kan reduceres markant ved at supplere foderrationen med strukturrigt foder.
Fremtidens stald skal give mere plads til dyrene og ikke rumme andet inventar, end det der behøves for at inddele dyrene i grupper. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra SEGES om 2030-stalden
Ville du løbe af med sejren, hvis din aftager af tyrekalve udskrev en konkurrence om, hvem der kunne lave den stærkeste tyrekalv? Se her, hvorfor det er en titel, du bør gå efter.
Trods tilsyneladende gode rutiner for tildeling af råmælk til kalvene sker det ofte, at de ikke optager nok antistoffer. Derfor bør kvalitetskontrol af råmælksoptagelsen være et fast element i kalveopdrættet.
Sommeren står for døren og med den også højere risiko for dødsfald blandt køerne. Noget kunne tyde på, at de dør som følge af yverbetændelse – og ferie.
Høj foderoptagelse, god proteinkvalitet, lavt tørstoftab og lavt indhold af anaerobe sporer i græsensilagen hænger nøje sammen med en god og hurtig fortørring.
For at kunne genbruge sandet og for at kunne levere gylle til biogasanlæg har mælkeproducent Torben Pedersen investeret i en sandvasker. Det er der god økonomi i.
Beregning af krav til afkastet ved en investering afhænger ikke kun af den rente, man kan låne til. Afkastkravet skal beregnes ud fra alle de ekstra finansieringsomkostningerne, investeringen medfører.
I L&F Kvægs strategi for slagtekalve- og ungtyreproduktion i Danmark har vi sat et mål om at opnå 650 g nettotilvækst for kalve af malkerace. Her får du nogle bud på tiltag, der kan øge tilvæksten i den enkelte besætning.
Er du også lidt i tvivl om, hvordan du skal læse fraktilanalysen? Så se med i tegnefilmen, der forklarer, hvordan de enkelte linjer skal læses, og hvordan du kan bruge fraktilanalysen til at sammenligne dig med dine kolleger.
Leverbylder hos slagtekalve har flere årsager, men de opstår især pga. den intensive energirige fodring og mangel på strukturfoder. Frekvensen kan reduceres markant ved at supplere foderratio
Friske græsprøver udtaget under høst er kilde til en guldgrube af informationer. Men det er vigtigt at tage prøverne korrekt for at få et retvisende analyseresultat.
Ved at sænke udskiftningsprocenten med 10 pct., øges DB med 89.000 kr. i en besætning med højt managementniveau. Den øgede indtjening stammer primært fra færre omkostninger til foder og opdræt. Samtidig øges livsydelsen med 30 pct.
For kalvene er kulden, øget medicinforbrug og stigende dødelighed en trist trio, der kommer snigende hvert efterår. Her får du otte gode råd til at imødegå den, så kalvene kommer godt gennem den kolde tid.
Hvis du måler dine udbytter, mens du høster, kan du opgøre din markøkonomi, ligeså snart høsten er i hus til efteråret. Dermed sikrer du, at du kan træffe beslutninger om marken i god tid og på et bedre grund
Tænkte du ”det kan ikke passe”, da du så dine tal i driftsgrensanalysen? Så skal du måske have fokus på din udbytteregistrering i den kommende høst. Mere præcise tal giver nemlig en mere korrekt driftsgrenanalyse
Udbytteregistrering på finsnitteren er smart, men kræver disciplinerede chauffører og jævnlig kalibrering. Det er erfaringerne fra Tjele Maskinstation.
Artiklen redegør for, hvad man har fundet af vandoptagelse, når mælkefodrede kalve udover mælketildeling tilbydes vand. Læs også, hvordan småkalvene bedst sikres vand, og hvordan vandets temperatur, vejret og sygdom påvirker vandoptagelsen.
Læs om hvilke forhold, der påvirker slagtekalvens vandoptagelse med fokus på perioden fra ankomst ved fire-ugers alderen og frem til slagtning. Få også modellen, der beregner slagte-kalvens vandoptagelse ved en given alder og ration.
Korrekt placering af inventaret i stalden er vigtigt for dyrenes velfærd. Ny video fra SEGES sætter spot på nogle af de tegn, der fortæller, om noget bør placeres anderledes eller justeres.
NTM er dit værktøj til at finde de bedste køer og insemineringstyre, så du får fremgang på alle de vigti-ge egenskaber. Hvorfor og hvordan forklares nemt og enkelt i denne lille animationsfilm.
Kimen til en succesfuld laktation bliver grundlagt i goldperioden. Derfor stiller et nyt digitalt kursus skarpt på netop overgangen fra én laktation til den næste.
Det koster ikke en krone – og du kan ovenikøbet tage det hjemme i sofaen. Så få de ekstra tips om kalvepasning i SEGES’ digitale kursus nu, før vinteren sætter ind.
Vi offentliggør en samlet pakke med de optagne videoer og derfor var ideen at se om vi kunne udbrede kendskabet til disse videoer ved at lave korte Teaser videoer til Facebook som gjorde opmærksom på disse i perioden efter kongressen.
På NutriFair messen snakkede vi med ca. 50 kvægbrugere om motivation af medarbejdere og ledelse af forskellige medarbejdertyper. Ledelsesspil blev uddelt.
Leverbylder hos slagtekalve har flere årsager, men de opstår især pga. den intensive energirige fodring og mangel på strukturfoder. Frekvensen kan reduceres markant ved at supplere foderrationen med strukturrigt foder